Vælg en side

DET MED SMÅT

Læs vores “Det med Småt” inden du tilmelder dig vores IPW Online Akademi ydelser, for at sikre dig, at du har fået det hele med.

Tilmelding

Tilmelding foregår på vores tilmeldingsside, hvor du har mulighed for at tilmelde dig ét eller flere kurser på samme tid.

På hvert kursus er der en beskrivelse af de forudsætninger, der gælder for kurset. Kontakt endelig den kursus ansvarlige, hvis du er tvivl. 

Afmelding

Afmeldingsfristen er 14 dage inden kursusstart, medmindre andet er anført under det enkelte kursus. Du foretager din kursusafmelding på mail til den kursusansvarlige. Din afmelding er først bekræftet efter svar pr. mail fra den kursusansvarlige.

Du kan uden omkostning afmelde et kursus inden afmeldingsfristens udløb. Afmelder du dig senere end 14 dage før kursusstart, opkræves hele kursusafgiften. Din kursusplads kan dog uden omkostning overføres til en anden deltager fra samme virksomhed helt frem til kursusstart.

Ved udeblivelse uden afmelding inden fristen opkræver vi fuldt kursusgebyr.

Betaling af kursusafgift

Alle priser er i DKK og inkl. materialer og forplejning men ekskl. moms, rejse og ophold, medmindre andet er anført. Kurset faktureres efter kurset. IPW Systems forbeholder sig ret til prisændringer, og tager forbehold for eventuelle trykfejl.

For kurser over 3 timers varighed er frokost inkluderet.

Kontakt den kursusansvarlige hvis du har særlige ønsker med hensyn til maden.

Kursusændringer

IPW Systems forbeholder sig ret til ændringer af tid og sted. Ændringer i kursusindhold kan forekomme , hvis det øger udbyttet af kurset for deltagerne.
For at sikre en høj kvalitet forbeholder vi os ret til at aflyse kurser – fx hvis det skønnes, at et for lavt deltagerantal vil medføre, at den enkelte deltager ikke får maksimalt udbytte af kurset.
I så fald tilbyder vi en plads på det førstkommende kursus med samme indhold. Hvis du ikke ønsker en plads på et fremtidigt kursus, bliver din tilmelding annulleret.

Ændringer udmeldes via mail. I den uheldige situation hvor vi bliver nødt til at aflyse i sidste øjeblik, kontakter vi dig pr. telefon. Derfor beder vi di oplyse mobilnummer og mail-adresse ved tilmelding.
IPW Systems hæfter ikke for eventulle direkte eller indirekte tab, der måtte være som følge af aflysning, undervisningens eller materialets beskaffenhed.

Systemtilkøb

Nogle af vores kurser kræver, at man har tilkøbt specifikke moduler såsom f.eks. HACCP eller SOP’er. Såfremt dette er tilfældet, vil det fremgå af kursus beskrivelsen. Det er altid muligt at tilmelde sig disse kurser, uagtet om ens system har disse moduler. Ønsker man at blive inspireret i brugen af nogle af vores tilkøbes-funktioner, henviser vi til vores gratis webinarer.

Sted

Alle kurser afholdes hos IPW Systems i Kolding, hvis ikke andet er angivet.
Vær opmærksom på, at lokalerne desværre ikke er egnet til brugere af kørestol, for vi bor på første sal, og der er ingen elevator i bygningen.

Spørgsmål og kontakt

Har du spørgsmål angående et kursus, kan du kontakte den kursusansvarlige. Du finder kontaktoplysningerne på de enkelte kursussider.

Ved generelle spørgsmål vedrørende IPW Systemet (Polaris, Metazo, Formular, osv.) kontaktes IPW Support, support@ipwsystems.dk

Ved generelle spørgsmål vedrørende IPW Akademi Online kontaktes Instruktør Anne Nellemann, acn@ipwsystems.dk

Ved spørgsmål vedrørende systemtilkøb kontaktes Intern salg v./ Lene Sejersen, ls@ipwsystems.dk